ARTDOORS i Hamborg 2011
UNEP har inviteret ARTDOORS til at deltage i den store klimamesse i Hamborg som afholdes for anden gang i år.
På vegne af projektet og de mange deltagere vi allerede har, er det mig en glæde at kunne vise vores projekt frem for mange helt nye mennesker som aldrig har hørt om vores tiltag her i Danmark.
Billeder fra messen vil blive uploaded til siden her så snart vi igen er tilbage i Danmark
På vegne af ARTDOORS teamet
Peninna, projektleder
Se præsentations film på youtube fra Klimawoche Hamburt 2011
ARTDOORS ombord på Svanen i Randers Ugen 2011
I uge 33 har du mulighed for at møde en ny ARTDOOR ombord på Svanen mens den fragter gøster rundt på Randers Fjord. For at vise en yderligere respekt og sende en venlig hilsen bliver det i form af en vores norske kunstner, Unni Rasmussens dør som levendegør den holdning vi har hørt i medierne efter den frygtelige massakre på Utøya. Nemlig signalet om at ro, kærlighed og balance er den måde vi globalt skal gengælde galninge uden naturlig hengivenhed for menneskeheden.
Gå ombord på Svanen og udtryk din egen kærlighed til naturen og menneskehedens fortsatte kamp for at skabe balance ved at skrive en hilsen på bagsiden af Unnis ARTDOOR.
Svanen er netop kommet hjem fra en tur i Århus og Fie Baumanns ARTDOOR som var ombord er ganske fyldt med smukke hilsner fra turister fra Århus området som har set Sculpture By the sea og altså også ARTDOORS.
Senere på året vil Unnis ARTDOOR repræsentere vores projekt sammen med mange andre på en stor event i udlandet. Mere om det når alle enkeltheder er på plads. Kig ind senere for at holde dig opdateret!
ARTDOORS udenfor Danmark
Torsdag d. 21.7.2011 ankommer en smuk artdoor fra Norge . Kunstneren hedder Unni Rasmussen og hun skriver om sin dør følgende :
“Døren blev givet til mig af en annonym giver. Den har stået på et museum i mange år til ingen nytte. Den er fra 1890.
Mine tanker:
Jeg havde ingen ide om hvad jeg ville male på denne solide trædør da jeg havde skrabet al gammel maling af og grundet den. Jeg stillede mig blot op med farver og pensler og gik iggang.
En lidt truende sky på en ellers smuk blå himmel, et fredeligt scenarie
Vand er essentielt og det samme er træer
Uden skove ingen frisk luft
Det gik op for mig at jeg malede en dør på døren.. hmmmm…. Naturen har brug for at vi ikke bare misbruger den. Vi kan ikke overleve uden naturen intakt. Hvem og hvad er vi ?
Børn af naturen!
Den lille pige står indenfor og kigger udenfor på græsset, blomster og fugle. Jeg voksede selv op med skovene om vinteren og de smukke sandstrande og havet om sommeren. Så privilligeret!
Hvor er nøglen til at åbne døren til denne smukke natur ? Er det håndtaget eller en nøgle ?
Jeg har nydt at male denne dør og brugt min fantasi og mine erindringsbilleder til at skabe oplevelsen jeg havde som barn af naturen. Jeg er taknemmelig for at få mulighed for at give lidt tilbage til naturen via artdoors!
Jeg håber at min artdoor vil falde i en virksomheds smag og straks indgå i redningsarbejdet af skove både her i landet og globalt.
ÅBEN DØREN FOR VORES BØRN::: OGSÅ DE UFØDTE SÅ DE FÅR EN SMUK OG INTAKT VERDEN AT LEVE I
Tak fordi jeg må være med!
Unni”
Her ses Unni i arbejdet med sin artdoor og selve afleveringen på Gasmuseet i Hobro i August 2011
Phoenix Design Aid har valgt ARTDOORS….
Phoenix Design Aid, den første grafiske virksomhed som er blevet godkendt med de højeste certificeringer på verdensplan er en dansk virksomhed!
Stort tillykke !
Netop Phoenix Design Aid har valgt ARTDOORS og konkret bliver det Jeanette Rubanis bud på en ARTDOOR som bliver repræsentant for virksomheden.
Præsentations Video på YouTube
Vi er nu på YouTube med den første af en række små film om projektet
Du skal være velkommen til at bruge denne film hvis du er deltager i projektet enten som sponsor eller kunstner. En hurtig måde at præsentere projektet for interesserede.
Billeder fra Regentparrets besøg
fotos på vej
TOP NYHED!
REGENTBESØG d 25-5-2011
Det er en stor glæde og ære at kunne annoncere at vores projekt ARTDOORS er blevet udvalgt til at blive præsenteret for Regentparret i form af en plancheudstilling som vil komme til at fungere som vandreudstilling efterfølgende.
Læs hele regentparrets program for dagen her
Artdoors teamet arbejder på højtryk på plancheudstillingen som i sin nuværende fulde størrelse vil blive vist for regentparret på dagen sammen med nøje udvalgte kunstdøre. Omkring 10 smukke kunstværker har fundet vej gennem nåleøjet og vil blive vist i det store rum hvor INTET andet må være på væggene da dette vil forstyrre helhedsindtrykket. Enkeltheden og klarheden i budskabet og projektet skal stå ganske uforstyrret.
Den eneste kunstdør MED kunstner som bliver vist på dagen er den smukke dobbeltdør fra Visborggaard som i dagens anledning er blevet fragtet til Hadsund og bliver monteret i selve bygningen. Denne dør har en helt speciel historie som regentparret vil få overbragt af kunstneren bag, nemlig den talentfulde portrætmaler Torben Pape.
Der vil ligeledes være en lille gave til regentparret i form af en specialfremstillet bog om projektet. Phoenix Design Aid har sponseret bogen og Kiss har lavet hele det smukke layout. Peninna , Inger Taylor og Kiss har i fællesskab skrevet tekster og Peter Viskinde har skrevet forordet til bogen.
ARTDOORS byder ligeledes regentparret velkommen på følgende lokationer pt :
Da Vinci restaurant
Hadsund skole
Hadsund Kirke
Hans Jensen Lubricators
Hadsund Fjernvarme
Virksomhedsfællesskabet Ved Stranden Erhverv
Beaute Pacifique
I den kommende uge, har artdoors teamet en hel vifte af møder med interesserede virksomheder, så kig ind igen og følg udviklingen i forhold til hvor regentparret vil blive budt velkomme af vores enestående projekt via de donerede kunstdøre.
Alle sponsorer og aktører i forbindelse med artdoors og regentbesøget har mulighed for at skrive en persolig hilsen i den specialfremstillede bog til regentparret, og der vil således være mulighed for at udtrykke sin glæde personligt til regentparret over at se dem her i vores smukke område ved Mariagerfjord.
Status pr 21.5.2011 : 110.000 kroner indsamlet
mvh projektleder
Peninna
Udstilling klar til offentligheden
Tirsdag d. 3-5-2011 bliver alle kunstdøre samlet i Glastanken på Gasmuseet i Hobro. Kunstdørene har nu et stykke tid kunnet ses rundt om i gasmuseet men nu bliver de samlet i Glastanken hvor der ligeledes vil blive mulighed for at møde adskillige kunstnere over sommeren.
De aktuelle udstillinger og events som bliver arrangeret med udgangspunkt i Glastanken vil blive annonceret her og på vores facebook gruppe Artdoors.dk
Vel mødt i glastanken til en spændende opstilling af værker som maner til eftertanke og forhåbentlig giver endnu flere inspiration til at tage det personlige ansvar for vores klodes fortsatte eksistens alvorligt.
Mvh
Peninna
projektleder
Grøn Teknologi Tour Hobro
Kunstnere og medvirkende i Artdoors er blevet inviteret med på Hobro Havn d. 29-4-2011, hvor DR producerer en udsendelse om grønne tiltag i “udkantsdanmark”
Artdoors-teamet er glade for at kunne invitere interesserede og kunstnere til denne spændende begivenhed.
Artdoors er inviteret til dette arrangement, fordi vi er det eneste projekt pt som har deltagelse af en gruppe kunstnere som laver meningsfuld kunst. Det budskab som sendes ud, inspirerer og får forhåbentlig flere både virksomheder, organisationer og enkeltpersoner til hver især at tænke mere over hvordan vi behandler vores Jord.
Efterhånden som Artdoors-teamet får sit aktuelle program helt på plads, vil dette blive informeret ud både her og på facebook
Invitation kan downloades her: